|
Selvværd/ligeværd |
|
|
. |
 |
. Skolen og de involverede lærere og elever Tegn/indikatorer for at målene er nået - kvalitative og kvantitative Planlægning og beskrivelse af undervisningforløbet Evaluering - gennemførelse og værktøjer Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang? . |
|
Tlf. 8642 5122 |
|||
| . |
Skolen og de involverede lærere og elever |
Nyvangskolen
Skolen har 437 elever og 43 lærere |
|
|
Deltagere i projektet |
||
| Deltagende lærere | Kim Christiansen, Inge Folkenberg, Birgit Randrup-Thomsen, Anni Nerup | |
| Pædagogisk koordinator | Ane Marie Nielsen | |
| Regionalkonsulent | Dorte Bæk Sørensen | |
Lærergruppen dækkede alle fag i de to klasser |
||
Eleverne 3. a og 3. b (96/97) - 45 elever |
||
Fag og emne |
| Selvværd/ligeværd Begrundelse for valg: |
Mål for undervisningsforløbet |
Vi vil, at
gennem bl.a. en kønsopdelt undervisning. |
Projektets hensigt og mål Da alle elever ikke modtager undervisning og lærer på samme måde, vil vi i vort projekt vil fokusere på forskellige gruppedannelser og i forhold til disse gruppedannelser give forskellige emner. Vi har en forestilling om, at nogle drenge vil have det godt ved at arbejde sammen med andre drenge. Ligeledes tror vi også, at nogle piger har brug for i visse situationer at være sammen med andre piger. Andre elever vil måske i højere grad kunne frekventere blandede grupper. Fagligheden, emnevalgene og gruppedannelser vil dermed være de givne faktorer. Bestræbelserne for det videre udviklingsarbejde vil være at tilgodese den enkelte elev på bedste måde i det videre skoleforløb. Definition:
Selvværd/ligeværd: Overfor selvværdsbegrebet står ligeværdsbegrebet og kan synes at ville tilsidesætte selvværdsbegrebet. I klassesammenhænge betyder det, at den enkelte elever i samværet/samarbejdet med andre børn møder andre opfattelser og holdninger. Men netop her kommer ligeværdsbegrebet ind og gør det nødvendigt for eleven med eget selvværd at give plads for andres selvværd og lære at møde forskelligheden i et medspil i stedet for i et modspil. Dvs. den enkelte elev kan være ligeværdigt til trods for forskellighed. Med så forskellig en elevgruppe vil udviklingsarbejdet tage udgangspunkt i en målfastsættelse for den enkelte elev. Lærergruppen vil i det individuelle klassearbejde fokusere på den enkelte elev og finde frem til de resurser, der kan bygges videre på omkring gruppearbejder. Lærerne skal udvikles til at se eleverne ud fra andre perspektiver - at hente den enkelte elev, hvor det står og gennem en målfastsættelse bringe eleven til at opnå en bedre læring. Delmål:
Personlighed
A: Fremme
B: Forandre |
Tegn/indikatorer - kvalitative og kvantitative |
Vi vil lægge mærke til, om
|
Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløbet |
| I tre perioder vil klasserne arbejde med
tværgående emner. De tre emner tager afsæt i:
I trafikemnet vil klasserne være adskilte og
gruppedannelsen kønsopdelt. |
| Trafik | Boligen | Kæledyr | |
| Faglighed | med udgangspunkt i bøger opgaver aktiviteter |
baseret på elevviden kreativitet samarbejde |
baseret på egenviden opsøgning af ny viden selvvalgt fremstillingsform |
| Eleverne | selvvalgte grupper med rammebegræsninger | lærerbestemte grupper kønsopdelte klasser - ens styrke/ligeværd i grupperne |
lærerbestemte grupper selvvalgt indhold og selvvalgte partnere indenfor gruppen blandet m.h.t. køn og styrke |
| Lærerne | er undervisere er vejledere er tovholdere er observatører |
iagttager - er praktiske hjælpere | giver nyttige forkurser opsamler vejleder evaluerer |
| Selvværd/ligeværd |
|
||
| Sociogram |
|
||
| Den kønsopdelte gruppedannelse er valgt,
fordi lærerne er interesserede i at se, hvordan eleverne afhængig af køn vil reagere
på netop de to valgte emner. Vi har en hypotese, der går på, at drengene vil være mere
mindede for det første tema, hvorimod pigerne vil være mere interesserede i det andet.
Ved at lave kønsopdelte grupper regner vi med at se en anderledes angrebsvinkel fra
grupperne, end hvis det var blandede grupper. Det vil være vigtigt at lade processen
være væsentligere end produktet. Lærene vil langsomt lade lærerstyringen blive afløst af en større grad af elevmedansvar. Det handler om at turde give magten fra sig og lade eleverne være ansvarlige og derved give dem medbestemmelse for egen læring. |
Samarbejdsformer |
| Se ovenfor. |
Evaluering - gennemførelse og værktøjer |
| Evaluering af trafikemnet Eleverne har selv fået lov at vælge gruppe. Det betyder, at de fleste har valgt kammerater, som de i forvejen arbejder sammen med. Der opstår dog også problemer omkring de elever, som vi godt ved ikke bliver valgt først, og derfor kommer til at opleve sig selv som tilsidesatte og uønskede. Det har betydet, at der er grupper, som har haft svært ved at samarbejde. Det har dog også vist sig, at enkelte elever har kunnet gøre sig gældende på nye måder og har taget initiativer på andre områder. Andre har været gode til at afdække problemer alment i klassen. Nogle elever har givet udtryk for, at den daglige usikkerhed omkring undervisningen er blevet vendt til tryghed, fordi de har kunnet tale med en kammerat om problemet og fået det forklaret barn til barn. For nogle elever har det været svært at skulle være med til at bestemme og løse opgaver i fællesskab. Redskaber til evaluering
|
Evaluering af boligemnet I drengegrupperne oplever vi, at det er meget svært for en stor del af drengene at klare ligeværdigheden eller at være på niveau med hinanden. Det bliver til, at enkelte får ondt i maven, og andre søger ud af gruppen for at hjælpe pigerne. For drenge betyder det, at det er en ny kultur at skulle være på linie i stedet for at danne hierarki, som de kender fra fx fodboldbanen. I pigegrupperne finder man hurtigt ud af at samarbejde og finde frem til de muligheder, der ligger i valg af materialer og egen kapacitet. Omvendt oplever vi en gruppe med en meget stærk og styrende pige, som får gruppen til at gå i opløsning. En anden gruppe fordeler opgaverne imellem sig og laver derved enkeltopgaver. Det gennemgående problem er at få tid til at finde ud af, om gruppemedlemmerne er ligeværdige, for uden det kan ingen pigegruppe fungere. Drengegrupper starter med at have indbyrdes kampe for at finde en rangordning, men når den er på plads, er der ro indtil en "ny" dreng skal/vil ind i gruppen. Pigegrupper har en anden måde at danne sig på. De vælger at være i grupper med piger, som de er på niveau med. Hvis en pige stikker hovedet for langt frem, bliver hun presset ud af resten af gruppen. En svagere pige kan modsat toleres, hvis hun blot gør som resten af gruppen ønsker. Redskaber til evaluering
|
Evaluering af kæledyremnet Valget af kæledyr giver flere problemer, fordi gruppemedlemmerne har svært ved at tilsidesætte egne valg i forhold til andre i gruppen. Ingen finder på, at man kan vælge gennem fx lodtrækning. Det betyder, at enkelte grupper vælger at arbejde med forskellige kæledyr. Men det største problem, som lærerne oplever, er elevernes manglende lyst til at ville arbejde til bunds med en problemformulering. Det gør, at mange har vanskeligheder ved at fremlægge data for resten af klassen. Kun de dygtigste elever klarer denne disciplin. Redskaber til evaluering
|
Samarbejdet set i relation til selvværd og ligeværd De forskellige praktiske opgaver har været en stor succes for de bogligt lidt svagere elever. Eleverne er blevet "åbne" over for hinanden og tør bruge hinanden noget mere. De er blevet bevidste om, hvad de hver især magter. Der er elever, som har været gode til at give og modtage beskeder fra gruppemedlemmerne, så arbejdet har kunnet fungere. Vi har bestræbt os på at medinddrage eleverne i deres læringsproces, men vi oplever dog, at de endnu ikke magter det i det omfang, vi har forestillet os. De er utroligt motiverede og selvvirksomme, og mange har højnet kvalitetskravene til sig selv. Ifølge en test i selvsikkerhed er eleverne næsten alle placeret i de to bedste grupper ud af fire mulige. |
Ændret læreropfattelse Samtidig med, at vi har givet eleverne plads til selvudvikling, har vi oplevet, at vi har haft "mod" til at træde til side og ikke har skullet klare alle vanskeligheder. Det har været en god øvelse for os. Vi ser vores egen lærerrolle i et andet lys, og det er vel ikke det værste, der kan ske! |
Resurser |
| Projektet fik støtte til udviklingsarbejdet
i 96/97 indenfor indsatsområdet "Selvværd/ligeværd". Projektet fik 19.200 kr
fra Undervisningsministeriet. Pengene blev omsat til 4x30 timer. Projektet fik desuden 4x30 timer fra Randers Kommune og 4x3 timer + 3500 kr fra skolen. Desuden var skolens pædagogiske koordinator (cand.pæd.psyk.)
tilknyttet projektet. |
Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang? |
Til toppen
|
