Lindegårdskolen

Hekse
Dansk, historie, sløjd og håndarbejde i 5. A
Efteråret 1998

Lindegårdskolen

Skolen og de involverede lærere og elever

Fag og emne

Mål for undervisningsforløbet

Tegn/indikatorer for at målene er nået - kvalitative og kvantitative

Planlægning og beskrivelse af undervisningforløbet

Samarbejdsformer

Evaluering - gennemførelse og værktøjer

Resurser

Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang?

Lindegårdskolen
Lindegårds Alle 18
3550 Slangerup

Tlf. 4733 3418
Fax 4733 3016

Line Holm
Laila Hansen

Skolen og de involverede lærere og elever

Lindegårdskolen
Slangerup Kommune
Skoleinspektør: Lars Mortensen

I skoleåret 98/99 er der 300 elever og 25 lærere

Lindegårdskolen

Lindegårdskolen er en af Slangerups tre miljøskoler, hvor eleverne går fra 0. klasse til og med 6. klasse. Herefter samles alle elever fra hele kommunen på en overbygningsskole, Kingoskolen.

Deltagere i projektet:
Line Holm og Laila Hansen
De to lærere deler klasselærerfunktionen.

5.a består af 16 elever.

Fag og emne
	Hele undervisningsforløbet er gennemført med begge lærere i de 18 lektioner og en enkelt lærer i 4 lektioner, altså ialt 22 lektioner. Emnet "Hekse " er tværgående i fagene: dansk og historie, med sløjd og håndarbejde som ekstraresurser.
Laila fortalte eleverne lidt om, hvorfor vi netop havde valgt emnet om heksene. Arbejdet skulle føre frem til en viden, der kunne bruges ved lejrskoleopholdet i Ribe til sommeren 1999.

Mål for undervisningsforløbet

Lærernes målsætning for emnearbejdet:

at lære den enkelte elev at opstille mål
at lære eleven at skrive logbog

Tegn/indikatorer - kvalitative og kvantitative

Tegn på målrettet arbejde:
Følgende udsagn er citater fra lærernes logbog:

nogle elever læste flittigt. Andre skrev godt. Interessen var pæn stor i dag.
nogle elever havde af sig selv fundet materiale om emnet. Det var flot.
flere elever havde siden i går fundet ud af, at de ikke kunne nå at læse alle bøgerne. Vi talte om, hvordan man kunne finde frem til de sider, man så ville bruge.
eleverne viste interesse i deres arbejde, og dette kunne ses ved, at flere ville fortælle os om deres viden.

Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløbet
Elevstatus 1. dag Hvad ved vi om hekse? Eleverne havde på forhånd læst to skønlitterære bøger om emnet: Hekseprøven af Mai Bylock Heksefeber af Leif Esper Andersen Ved en klassesamtale kom vi frem til følgende udsagn, som blev skrevet på flipover: .
hekse bliver brændt på bålet hekse bliver kastet ud i vandet - hvis de flyder er de hekse det er ældre mennesker, der er hekse - også unge hekse hjælper syge mennesker deres køkken er meget mærkeligt hekse kan trylle sig om hekse har sorte katte man ved ikke, om "de" var hekse en heks er en sygeplejerske	mange tror, at hekse er onde hekse flyver på koste hekse kan tale med Fanden hekse siger digte de koger urter i store gryder de bor uden for byen hekse har spidse næser og vorter hekse er fattige de fanger haletudser og snakker med dem hekse er kloge
Elevforslag Hvad vil vi gerne vide om hekse? Ved en klassesamtale fremkom følgende spørgsmål, som blev skrevet på flipover: .
kan drenge være hekse? var der kun hekse i Europa? findes der hekse i dag? hvor mange år kan en heks blive? hvordan bliver man heks? kan hekse genoplives? har hekse nærkontakt til andre hekse? har der levet en rig heks?	bliver hekse begravet, når de er blevet brændt? kan hekse trylle? har hekse forklædning? hvornår begyndte man at tro på hekse? får hekse børn? hvad spiser en heks? hvorfor tror man på hekse? hvorfor hedder det en heks?
Elevmedbestemmelse Arbejdsemner, som eleverne havde fundet frem til, og som de kunne vælge imellem. Valget skulle foretages derhjemme, så eleverne kunne være uafhængige af kammeraternes valg. .
heksekunster heksens dagligdag heksens arbejde nutidens hekse andres syn på hekse	hekses udseende heksetorturredskaber hekse i forskellige lande hekse i eventyrerne heksens bolig
Inden vi startede på snakken om målsætninger, var eleverne blevet bevidstgjort om, hvordan man lærer. De havde i deres logbog svaret på følgende spørgsmål, som i forvejen var blevet gennemgået i klassesammenhæng: hvad er du god til? hvordan er du blevet det? hvad vil du gerne være god til? hvordan kan du blive det?
Fremlæggelsesformen Eleverne valgte selv den fremlæggelsesform, de havde lyst til at arbejde med. Der var mange forskellige: dukketeater foredrag en dukke fortalte fremlæggelse via planche bøger
Elevmål og logbog 2. dag opstilling af elevernes egne mål præsentation af logbogen Derefter var der tid til lidt egen læsning i de materialer, lærerne havde fundet frem.
I to uger brugte vi også sløjd og håndarbejdstimerne til emnet. De elever, der skulle lave noget praktisk, kunne gøre det i disse timer. Derudover kunne de elever, der hellere ville videre med emnet på anden måde, bruge tiden på at læse og skrive. Der var også en enkelt, der ville bruge sløjdlærerens ekspertise i tegning, fordi eleven havde sat sig som mål at ville lære at tegne bedre. Nogle elever brugte timerne til at fabrikere heksedukker, dels af træ og dels af stof.

Samarbejdsformer

Individuelt arbejde

Evaluering - gennemførelse og værktøjer

Midtvejsevaluering for lærerne:
Det ville nok være en god idé at bede eleverne se på deres målsætning, så den kan stemme overens med arbejdsretningen.

Evaluering
Vi har i dag foretaget de sidste evalueringer med eleverne individuelt. Det har været dejligt at kunne tale med eleverne i fred og ro. Vi gjorde det, at Laila og Line hver tog en elev med ud i læseboksene, mens de øvrige elever skrev brev til en ny elev i klassen. Vi brugte her de spørgsmål, eleverne havde klistret ind i logbogen. Lærerne skrev det ned, eleverne sagde. På denne måde fik vi både talt med dem og lettet dem for det svære arbejde, det ville være at nedskrive alle de tanker, de måtte have.

Eleverne kendte til spørgsmålene, inden vi gik ud for at tale om dem.

Spørgsmålene var:

hvad har du lært?
hvordan har du lært det?
hvad gik godt for dig?
hvad gik ikke så godt?
hvad synes du om at arbejde på denne måde?
har du nået dit mål?

Eksempler på individuel evaluering

Klasseevaluering
Efter de individuelle evalueringer havde vi en klasseevaluering. Denne foregik ved en samtale. Vi skrev det hele på en flipover, så ordlyden hele tiden stod klart for alle. Det er rart at kunne vende tilbage til teksten af og til under samtalerne.
Resultatet af evalueringen:

Hvad er godt ved at arbejde på denne måde med mål og logbog?

i logbogen kan man se tilbage på, hvad man har lavet
man kan se, hvad man kan lave bedre
man kan gå efter sit mål
når man har nået målet, kan man lave et nyt mål
man kan hele tiden se, hvad man har lavet (også forældrene)
det er nemmere at arbejde selvstændigt, når man har et mål
dejligt med kommentarer i logbogen

Har I lavet mere, arbejdet hårdere, ved denne arbejdsmetode?

man blev mere optaget af arbejdet
nogle elever har arbejdet mere
andre elever har arbejdet, som de plejer
det er meget forskelligt, - somme tider hårdt, somme tider mindre

Elevernes forslag til hvordan vi kan forbedre arbejdet til næste gang?

snak mere med den enkelt elev, inden arbejdet påbegyndes
respekter elevernes valg omkring arbejdstider
alle i en gruppe skal bestemme lige meget

Lærernes interne evaluering:

Har vi nået vores mål?
Ja. Vi har kunnet se ved starten af det nye emne, at eleverne kunne opsætte egne mål. De er også uden problemer gået i gang med skrivning i logbøgerne.

Hvad var godt?
Lailas målsætning med yoyoen var fint. Det var forståeligt for eleverne. Den interne evaluering med eleverne var rigtig god. Det, at eleverne slap for at skulle skrive selv, gav dem mulighed for at give udtryk for meget mere. Vi fik virkelig talt om arbejdet.

Hvad var mindre godt?
Oplægget. Det fangede ikke elevernes interesse.

Resurser

Arbejdet med dette emne har ikke krævet ekstra resurser.

Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang?

Oplægget - det fangede ikke elevernes interesse.

Til toppen