|
Skagensmalerne |
|
|
Tlf. 9825 6911 |
 |
.Skolen og de involverede lærere og elever Tegn/indikatorer for at målene er nået - kvalitative og kvantitative Planlægning og beskrivelse af undervisningforløbet |
|
Erik Mortensen
|
|||
| . |
Skolen og de involverede lærere og elever |
Vester Hassing Skole Hals Skole
Begge skoler er beliggende i Hals Kommune i Nordjylland |
|
Vester Hassing Skole ligger 15 km fra Aalborg og har 460 elever. Hals Skole ligger 35 km fra Aalborg og har 350 elever. |
|
Deltagende lærere Jane Kinnberg Christensen - klasselærer Vester Hassing Skole Erik Mortensen - klasselærer Hals Skole Klasserne |
|
Fag og emne |
| Undervisningsforløbet
"Skagensmalerne" strakte sig over ca. 3 uger og fandt sted i samtlige dansk og
samfundsfagstimer i perioden. Undervisningen blev alene varetaget af klasselærerne i de 2
implicerede 10. klasser. Bortset fra den almene interesse, man kan have for malerier, havde vi ikke nogen særlig indsigt i emnet eller specielle forudsætninger for at gå i gang. Vi var vel vidende om, at der var et krav om ikke-skrevet materiale til FSU (malerier forekommer ikke sjældent i stiloplæggene), og i den daglige undervisning skulle vi ifølge FCK i faget dansk beskæftige os med "andre udtryksformer". Således stillet over for valget mellem de traditionelle reklamebilleder og de uimodståelige Skagens-malerier, tog vi springet, skaffede os lidt baggrundsviden om malerier generelt og Skagensmalerier i særdeleshed og gik i gang. Endvidere kan vi fra vores skole nå at afvikle en Skagensekskursion inkl. et par timer på Skagen Museum på en dag. Vi har før besøgt Aalborg Kunstmuseum uden større succes. 10. klasse-elever er tilsyneladende ikke alene om at have svært ved at forstå og forholde sig til moderne kunst, og deres synlige ligegyldighed og hørbare mishagsytringer kan være lidt ubehagelig, når man som lærer er ansvarlig over for en rundviser og senere skal kunne retfærdiggøre besøget. Vi havde en velbegrundet formodning om, at eleverne ville te sig anderledes positivt for så vidt angik rundgangen på Skagen Museum. Vi opdagede ret hurtigt i vores research, at der fandtes både nyttigt, anvendeligt og tilgængeligt materiale på området. Bl.a. havde Amtscentret gode klassesæt, der kunne indgå i undervisningen. Det blev også ret hurtigt klart, at emnet ville blive en ny og spændende indfaldsvinkel til forståelse af kulturelle, historiske og sociale samfundsforhold, som de forekom omkring århundredeskiftet i et isoleret område langt væk fra de steder, hvor tingene i øvrigt foregik. |
Mål for undervisningsforløbet |
Efter afslutningen af
undervisningsforløbet, forventer vi, at eleverne
|
Tegn/indikatorer - kvalitative og kvantitative |
| For at kunne følge med i om
undervisningsprocessen forløber efter hensigten, vil vi undervejs være opmærksomme på,
om nedenstående tegn viser sig : Under og efter gennemgangen forventer vi, at eleverne udviser en mærkbar ændring i deres indstilling til kunst i almindelighed og Skagensmalerier i særdeleshed. Ændringen bør kunne registreres ved, at negative holdninger er blevet positive, ved at manglende interesse eller ingen interesse er ændret til en vis interesse eller stor interesse. Yderligere tegn i forløbet vil være at eleverne, når de bliver præsenteret for et maleri, af sig selv vil forsøge at læse dette som en fortælling uden tekst, og at deres grundindstilling til malerier vil være, at et sådant normalt er noget langt mere end farver på et lærred. Vi forventer yderligere en mærkbar forventning til og interesse for besøget på Skagen Museum inkl. vedkommende og relevante spørgsmål til rundviseren samt en yderligere interesse for at beskue malerier, når selve rundvisningen er slut. Vi håber desuden, at adskillige elever vil give udtryk for et ønske om at komme op i et Skagensmaleri til FSU. |
Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløbet |
|
Valg af emne
|
|
At kunne læse og analysere et billede Eleverne skal uden forudgående information iagttage Stig Weyes: Halmballer på side 13 i "Billedkunst 1 - Ismer i dansk maleri efter 1870" i 12 min. og svare på 4 enkle spørgsmål. Stig Weyes: Halmballer gennemgås. Der er god hjælp at finde i den ovenfor nævnte bog "Billedkunst 1 - Ismer etc." side 12 - 22. |
Stig Weyes : Halmballer. Kig på billedet på side 13 i "Billedkunst 1 - Ismer i dansk maleri efter 1870" Drøft og besvar nedenstående spørgsmål med sidekammeraten
|
Analysemodel til billedlæsning introduceres og forsøges i hovedtræk anvendt på Halmballer. Mange af begreberne i analysemodellen vil dog først blive genstand for en grundigere gennemgang senere. Ovenstående proces gentages efter det ovenfor skitserede mønster inkl. forsøg på anvendelse af analysemodellen med yderligere 2 billeder.
Der findes også en lidt enklere billedanalysemodel i "Skriftligt for tiende" - Gyldendal. |
|
Maleriets historie og betydning Hvad er kunst? Hvad er et godt/dårligt billede? Hvorfor kan et "dårligt" billede sagtens være et "godt" billede? Se fx Bente Scavenius: At læse billeder side 7 - 33. Forskellen på et fotografi og et maleri. Højdepunkter fra maleriets historie fra 1600-tallet til moderne kunst. Berømte malere og kendte kunstværker. Lidt om udviklingen i Danmark. Guldaldermalerne - genremaleriet - realismen. Punktet var i høj grad genstand for lærergennemgang samt dialog mellem elever og lærer. Der blev brugt mange billeder til belysning af udsagnene, og der er god hjælp at finde i "Billedkunst 1 - Ismer…." side 23 - 32. |
|
Komposition De formelle virkemidler er vigtige at få på plads. Vi inddrog følgende elementer:
Vi fik bl.a. inspiration og gode tips fra "Neocolor - hæfte nr. 5", "5 farver med neocolor- hæfte 4" begge af Mogens Hoff, samt "Kunsttilegnelse" af A. Boesen. |
|
Gennemgang af "en periode" - impressionismen Punktet er i høj grad en introduktion til og forudsætning for at forstå Skagensmalernes teknik og indstilling. Vi så mange dias og billeder i øvrigt og hentede inspiration og nyttige oplysninger fra "Impressionismen" af Ole Villadsen og "Impressionismen" af Judy Martin. Følgende stikord er udtryk for de overskrifter eleverne anvendte i deres noteshæfter:
|
|
Skagens betydning som samlingssted for kunstnere Vi arbejdede først med en artikel af Knud Voss fra 1974. (Artiklen er forordet til bogen "Skagens Museum – Illustreret Katalog", Skagen 1981. Udgivet af : Skagens Museums bestyrelse) Artiklen skulle læses med en blyant i hånden. Eleverne skulle understrege de steder, der angiver, hvorfor kunstnerne i sin tid kom til Skagen og fandt Skagen speciel. Endvidere skulle de notere sig de steder i teksten, hvor vi får oplysninger om P. S. Krøyer, Anna Ancher og Michael Ancher. Herefter tog eleverne notater, mens følgende emner blev belyst:
|
|
Gennemgang af de 3 Skagensmalere. P.S. Krøyer, Michael Ancher og Anna Ancher Vi arbejdede først med artiklen "Den Brøndum’ske Malerisal" fra 1980 af Knud Voss. Artiklen er publiceret i "Skagens Museum – Illustreret Katalog", Skagen 1981. Udgivet af : Skagens Museums bestyrelse. Eleverne skulle afkode artiklens oplysninger for baggrunden for tilblivelsen af Skagen Museum samt være på udkig efter antydninger af hovedmotiver i malerierne på Skagen Museum. Herefter tog eleverne notater, mens en række forhold omkring de 3 malere blev nærmere belyst, alt mens vi så på plakater, dias, postkort, billeder i bøger, etc., der understregede det, vi sagde. Følgende forhold blev uddybet for hver enkelt af de 3 malere:
Dias, postkort og plakater med gengivelser af malerier kan rekvireres fra Skagen Museum og Den Hirschsprungske Samling. Desuden findes der mange malerier i de bøger, man kan rekvirere fra Amtscentret. |
|
Filmen "Hip, Hip Hurra" og videoen "Anna Ancher" Filmen blev i det væsentligste brugt til bekræfte og understrege den forudgående gennemgang. Videoen præsenterer Anna Ancher og viser nogle af hendes malerier, der også kommenteres. |
|
"Interview" af fx Anna Anchers: Blind kone i sin stue Vi har ikke selv prøvet dette, men blev gjort opmærksom på ideen, som er som følger: Man udklæder en elev som en gammel kone og lader en række andre elever udspørge hende om hendes liv, hendes dagligdag, hendes familie, hendes sociale forhold etc. på baggrund af de oplysninger og det kendskab til Skagen og miljøet, som eleverne har erhvervet sig under den forudgående gennemgang. |
|
Besøg hos en kunstmaler Den dag, vi var på Skagen Museum, aftalte vi besøg hos en kunstmaler, der var os bekendt. Han viste os sit atelier, og vi så hans værker. Desuden fortalte han os om arbejdsmetoder, inspiration, vilkår og motiver. Vi så ham også male. |
|
Besøg på Skagens Museum Rundvisning i 1 time, hvor udvalgte malerier blev gennemgået. Herefter individuel iagttagelse. |
|
Samarbejdsformer |
| Vi var to klasselærere, der samarbejdede om
emnet i to 10. klasser. Delemnerne blev gennemgået af lærerne, dels som klasseundervisning, men ofte i dialog med eleverne om konkrete malerier. Somme tider var eleverne opdelt klassevis. Til andre tider var de samlet. Begge lærere underviste i de samme emner i begge klasser. Under hele forløbet blev der taget mange notater. Vi gjorde desuden anvendelse af en rundviser på Skagen Museum Vi lod en kunstmaler fortælle om sin oplevelse af at male, og han beskrev sit håndværk. |
Evaluering - gennemførelse og værktøjer |
| Udfyldning af evalueringsskema Resultatet af skemaet blev først og fremmest brugt af de involverede lærere til at øve selvkritik og til at forbedre gennemgangen af stoffet ved en senere lejlighed. Fremover vil vi nok anvende skemaet som udgangspunkt i en elev - lærer evalueringssamtale, der kan klargøre den enkelte elevs udbytte af emnet. |
Skriftligt arbejde Stiloplæg |
"Radioudsendelse" om besøget på Skagen Museum Dette kan også forme sig som et interview med fx en af malerne, hvor eleverne gennem rollespillet viser, at de har indlevet sig i – og forstået emnet. Produktet skal være et bånd af mindst 10 min. varighed. |
FSU Til prøven var der mulighed for, at 2-3 af eleverne trak et Skagensmaleri af en af de 3 malere. Vi rekvirerede en censorudtalelse om oplevelsen af 2 elevers gennemgang af et Skagensbillede. |
Yderligere kommentarer til evalueringen De to elever, der var oppe i Skagensmalerier til FSU fik begge karakteren 11. Vi havde på et tidspunkt anledning til at besøge Den Hirschsprungske Samling i forbindelse med klassens besøg i København. Begge de implicerede lærere havde en helt speciel oplevelse i forbindelse med besøget på Den Hirschsprungske, som er svær at beskrive og kommunikere videre. Vi besøgte museet en onsdag aften, hvor det er gratis at komme ind. Vi havde forud for besøget indgivet eleverne en vis forventning om en god oplevelse, og havde ligeledes instrueret dem i, hvordan man opførte sig et sådant sted, da ingen af eleverne før havde været på et kunstmuseum. Ved ankomsten til museet var der en mærkbar positiv indstilling og forventning, der bestemt ikke blev ringere, da vi gik op ad trappen til museet, hvor ild i store fakler bød os velkommen. Eleverne lyttede intenst, mens vi samlet gik rundt og sagde lidt om de Skagensbilleder, vi mødte på vores vej. Flere elever fik, hvad der kun kan kaldes en stærk følelsesmæssig "a-ha" oplevelse ved besøget, og oplevelsen vil givet præge deres opfattelse af kunst og kunstmuseer i meget lang tid. Under besøget på Skagen Museum viste eleverne meget stor interesse for de malerier, de så og fik gennemgået. De satte sig stille på gulvet og lyttede, mens tingene blev sagt, og de stillede relevante og fornuftige spørgsmål til rundviseren. Gennemgangen tog en time. Adskillige elever gav efter afslutningen af emnet udtryk for, at de gerne ville op i et Skagensbillede til FSU. På et senere tidspunkt i 10. klassesforløbet meddelte en elev, at hans mor havde lovet, at de skulle på Skagen Museum den følgende sommer. Efter afslutningen af emnet fik vi flere forældrehenvendelser, der alle udtrykte tilfredshed med både valg og forløb af emne samt glæde over deres børns begejstring og nyskabte interesse. |
Resurser |
|
Litteraturliste og materialer
Desuden er der anvendt postkort med relevante motiver, plakater med relevante reproduktioner samt dias indkøbt ved passende lejligheder. |
Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang? |
Til toppen
|
