På vej med evaluering - praktiske eksempler

.

Om projektet og dets baggrund

Den gode undervisning - kan lærere lære af lærere?

Den fælles skabelon for undervisningsforløbene

Til eftertanke

At arbejde med kvalitetsudvikling

To lærere fra hver af de deltagende skoler præsenterede deres undervisningsforløb på arbejdsseminaret i december 1998. På dette seminar blev alle forløb bearbejdet, så de kunne indpasses den fælles ramme. Men det er meget vigtigt at understrege, at alle undervisningsforløb er gennemført i klasser i folkeskolen - det er ikke utopiske skrivebordsarbejder, der er beskrevet her.

Indsatsområdet blev vedtaget på foreningens kongres i november 1997 og skal bl.a. bidrage til, at medlemmerne får de bedst mulige forudsætninger for at arbejde med kvalitetsudvikling. Hensigten med dette initiativ er at bringe foreningens arbejde med kvalitetsudvikling og evaluering så tæt på den daglige undervisning som muligt. Derfor er de fleste af eksemplerne hentet ud af skolernes dagligdag, og kun få beskriver større og resursekrævende udviklingsarbejder.

Et af elementerne i Folkeskolen år 2000 er en forventning om, at evaluering i højere grad end i dag inddrages som et led i planlægningen og efterbehandlingen af den daglige undervisning. Undervisningsministerens lovforslag om etablering af et nationalt evalueringsinstitut understreger emnets aktualitet. Mange af de beskrivelser af arbejde med evaluering, som lærerne møder, er meget lidt konkrete. Det er derfor en udfordring at få bragt arbejdet med evaluering i tæt kontakt med den daglige undervisning og at gøre metoder og værktøjer tilgængelige for lærerne.

Foreningen ønsker at bidrage til at indkredse og beskrive hvilke krav, arbejdet med evaluering stiller til lærerne samtidig med, at arbejdet med udvikling af evalueringsmetoder bringes tæt på lærernes daglige virke. I foreningens pjece "Lærerne har Nøglen" står der følgende om arbejde med skoleevaluering:

Skoleevalueringen er en støtte for lærerne og skolen til bedre at kunne nærme sig de mål, man har sat sig. Skoleevalueringen hjælper til med at konkretisere målene og hjælper med at klargøre, hvor skolen er i udviklingsprocessen." (s 12)

(Danmarks Lærerforening 1994. Ny udgivelse 1997)

 

Dette materiale består derfor af beskrivelser af:

• sådan gjorde vi
• de mål satte vi os
• sådan planlagde vi
• den evalueringsmetode anvendte vi -
• sådan gennemførte vi undervisning og evaluering
• sådan kan kolleger (måske) bruge det, vi har lært

Det er selvfølgelig håbet, at materialet hermed kan bidrage til, at lærere landet over får lettere ved at inddrage målsætninger, handleplaner og evaluering i deres daglige undervisning. En diskussion i lærerteamet om mulighederne for at anvende dele af materialet vil i sig selv bidrage til en tydeliggørelse af egen praksis. Kollegers beskrivelse af brug af et evalueringsværktøj kan skabe bevidsthed om svagheder - og måske spare besværet ved fejltagelser.

Mål for undervisningsforløbet

Tegn/indikatorer for at målene er nået - kvalitative og kvantitative

Planlægning og beskrivelse af undervisningforløbet

Samarbejdsformer

Evaluering - gennemførelse og værktøjer

Resurser

Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang?

Udgangspunktet har været, at alle mål skal kunne evalueres. Det betyder ikke, at arbejdshypotesen var, at alle mål skal kunne måles, for naturligvis kan ikke alt omsættes i tal og kolonner. Men alle mål skal kunne gøres til genstand for en struktureret samtale og vurdering af, om man nåede det, man havde planlagt.

At sætte præcise mål er svært, og ofte bliver de mål, der sættes for større undervisningsforløb, for omfattende og svære at håndtere. Derfor valgte mange af deltagerne i projektet i beskrivelserne at bryde deres oprindelige mål om i mange mindre delmål. Dermed opnåede de større overskuelighed og samtidig et bedre grundlag for planlægning og evaluering for de kolleger, der vil anvende materialet til inspiration i deres arbejde.

"Tegn" er i dette projekt brugt i betydningen: Hvordan kan vi se/konstatere, at målet er nået? Det betyder, at man, inden man planlægger, gør sig klart, hvad man vil opnå, hvor man vil hen og hvordan man kan konstatere, at man har arbejdet efter hensigten. Det er i høj grad i denne fase, at lærerne træffer valg, lægger afgrænsninger - og vælger indhold og metode.

De kvantitative tegn er naturligvis de nemmeste at håndtere. Hvis man fx sammen med eleverne beslutter, at man vil arbejde for en bedre omgangsform i klassen, og man som tegn vælger at holde øje med, om antallet af skænderier går ned, er det relativt nemt at foretage en simpel optælling.

De kvalitative tegn er sværere at få hold på. Men hvis målet er, at eleverne skal blive bedre til at samarbejde eller udvikle tolerance, er det nødvendigt, at man ved fastsættelse af målene gør sig klart, hvad der skal til, for at målet er nået. Hvordan kan man - sammen med eleverne - finde tegn på, at de er blevet bedre til at samarbejde eller er mere tolerante?

I projektet gav nogle lærere udtryk for, at specielt når der arbejdes med målfastsættelse og evaluering i kvalitetsudvikling, er det meget vigtigt at overveje, hvordan man vil inddrage eleverne. Jo flere på forhånd fastlagte krav der er til planlægningen, jo større risiko er der for at eleverne først inddrages meget sent.

Evalueringen planlægges sammen med resten af forløbet. Det betyder, at man allerede i planlægningsfasen beslutter, hvad der skal evalueres og hvilke evalueringsmetoder, man vil bruge. Det er vigtigt her at overveje, om den valgte metode er velegnet til det indhold, der skal evalueres.

En betingelse fra DLF's side for deltagelse i projektet var, at skolerne var repræsenteret af to lærere. Nogle få af undervisningsforløbene præsenteres af kun én lærer. På mindre skoler med kun ét spor kan det ind imellem være vanskeligt i alle tilfælde at etablere samarbejde på egen skole. Projektet omfatter derfor også en beskrivelse af et samarbejde mellem to lærere fra to naboskoler.

Et generelt problem i forbindelse med evaluering af arbejdet i skolen er, at det ofte er noget andet end målene, der evalueres. Det ekstreme eksempel er, at der i klassens årsplan fastsættes en række bløde mål - men evalueringen består i hovedsagen af læse-, stave- og regneprøver. Det er derfor vigtigt i planlægningen at beslutte hvilke mål, man vil evaluere - hvilke metoder, man vil bruge - og hvordan man vil anvende resultaterne.

Erfaringer fra kvalitetsudviklingsprojekter fortæller, at det svageste led i kæden er at sikre, at eleverne inddrages i arbejdet med målsætning. I læreres evaluering af undervisningsforløb er det en gennemgående bemærkning, at eleverne i for ringe omfang kendte til målene for deres eget arbejde.

Sådan er erfaringen også i dette projekt. Et af de hyppigste udsagn på arbejdsseminariet var, at "næste gang skal eleverne også kende målene for undervisningen"! Der var stor enighed om, at det er af afgørende betydning for elevernes mulighed for at være aktive medspillere i kvalitetsudvikling, at de kender retningen for deres arbejde og ved, hvordan udbyttet senere skal vurderes. Det lyder let, men er ikke helt enkelt. Det vil fremgå af det efterfølgende.

Erfaringer fra andre udviklingsprojekter fortæller, at det faktisk er et problem at få inddraget eleverne i arbejdet med målsætning. Selv der, hvor lærerne er dygtige til at inddrage eleverne i planlægningen og har indarbejdede procedurer for elevmedbestemmelse, kniber det med at få målene for undervisningen formidlet til eleverne. Det betyder dels, at eleverne i deres arbejde kan være ude af fokus i forhold til målene, dels at eleverne har svært ved at deltage i evalueringen af deres eget arbejde.

I materialet er der også eksempler på, at eleverne har været inddraget både i målfastsættelsen og i at udarbejde evalueringsmaterialet - i planlægningsfasen. Det giver eleverne meget bedre mulighed for at arbejde målrettet. Det er vigtigt, at målene er så rummelige, at elevernes virkefelt ikke indsnævres og deres lyst til at gå på opdagelse ikke begrænses.

Men det skal endnu en gang understreges, at et centralt punkt i kvalitetsudvikling er, at alle involverede føler ejerskab og medansvar for vellykket gennemførelse.

De forskellige metoder er beskrevet i nogle af de hæfter, der er nævnt i litteraturlisten, men alle metoder indeholder nogenlunde de samme faser - som ikke kan springes over!

• Status - hvor er vi nu?
• Målsætning - hvor vil vi hen?
• Tegn/indikatorer - hvornår har vi nået målet?
• Planlægning - hvordan? Gennemførelse og evaluering.
• Handling. Sådan!
• Evaluering og vurdering. Nåede vi det, vi ville?
• Justering. Hvad kan vi gøre bedre?
• Nye mål.

Det kan være en god idé - især de første gange man arbejder med systematisk kvalitetsudvikling - at anvende en gennemprøvet metode. Det kan hjælpe til at få struktur på arbejdet - og sikre, at man ikke springer en vigtig fase over. Det er ikke afgørende hvilken model eller metode, man vælger. Det er den systematik, modellen tilbyder, der er af betydning. Brug af metode skal ikke være et mål i sig selv - men en hjælp.

Til toppen