Udskoling |
|||
|
. Skolen og de involverede lærere og elever Tegn/indikatorer for at målene er nået - kvalitative og kvantitative Planlægning og beskrivelse af undervisningforløbet Evaluering - gennemførelse og værktøjer Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang? . |
||
Tlf. 6351 1116 Helle
Hansen
|
|||
| . |
Skolen og de involverede lærere og elever |
Vi er 52 lærere og 480 elever |
|
Rudkøbing Skole, der er en gammel byskole, rummer i dag alle kommunens elever fra 8. - 10. klasse. Desuden er der til skolen knyttet en specialklasserække. Skolen består af tre bygninger fra forskellige perioder og i meget forskellig byggestil.
|
|
Deltagende lærere Karen Lisbeth Steen, klasselærer 9. a Helle Hansen, klasselærer 10. a Eleverne 10.a - 16 elever, 8 piger og 8 drenge |
|
Fag og emne |
| Titel: Udskoling Emne: Hvilke faktorer har indflydelse på elevernes valg af ungdomsuddannelse/erhverv? Kriterier for valg af emne: Med afsæt i udviklingsarbejdet "SELVVÆRD/LIGEVÆRD" (UVM 1995/96 og 1996/97) i 8. og 9. klasse, er eleverne i begyndelsen 10. klasse godt på vej mod næste skridt: UDSKOLING. Eleverne føler ved starten af skoleåret generelt at have indflydelse på deres skolegang og viser i den forbindelse et stort ansvar overfor de opgaver, de påtager sig - både fagligt og i klassens mere praktiske arbejde. Klassen opleves som socialt stærk, og eleverne tager vare på hinanden. Dette er en væsentlig faktor i den egentlige udskoling og er sammen med bevidstheden om mulige valg af ungdomsuddannelse og erhverv et godt udgangspunkt for at undersøge hvilke faktorer, der spiller ind på elevernes valg. Vi har en forventning om, at én eller flere af følgende faktorer vil spille en væsentlig rolle i elevernes valg:
|
Mål for undervisningsforløbet |
| At eleverne opnår bevidsthed om egen
indflydelse på valg af ungdomsuddannelse og erhverv At eleverne opnår parathed til at påtage sig det videre ansvar for egen situation:
|
Tegn/indikatorer - kvalitative og kvantitative |
Eleven
|
Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløbet |
Udskolingsprojektet strækker sig over ca. 6
måneder (aug. - feb.) i løbet af 10. klasse og indgår som en naturlig del af
undervisningen ved aktiviteter (for hele klassen, i mindre grupper eller
individuelt). Hele onsdagen er en såkaldt A-dag, beregnet til alternative og
ikke-faglige, aktiviteter:
I forbindelse med de forskellige aktiviteter har eleverne i klassen:
|
Samarbejdsformer |
| Individuelt arbejde, par- og gruppearbejde,
klassediskussioner Samarbejde med andre uddannelsesinstututioner og lokale virksomheder |
Evaluering - gennemførelse og værktøjer |
|
| Projekt Udskoling er løbende
blevet evalueret. Eleverne har evalueret sig selv og hinanden i forbindelse med de mere konkrete aktiviteter. Evalueringen er foregået via spørgeskemaer, som blev kommenteret og uddybet i elevgrupper, ved interviews eleverne imellem og ved personlige samtaler mellem lærer og elev. Erfaringer og oplevelser omkring det endelige valg formuleres, begrundes og fremlægges for klassen. |
|
Citat: "Vi har forandret os, verden og jeg" Vi kan konkludere, at familietraditioner og forventninger spiller en stor rolle i unges valg af uddannelse og erhverv, men åbenhed for og bevidsthed om nye eller andre muligheder har givet eleverne en oplevelse af, at de har en reel indflydelse på deres eget valg, og mange har fået mod til at vælge om. Citat: "Jeg har fundet mit eget drive" Snart et år efter dette udskolingsforløb i 10. klasse taler de tidligere elever med glæde om deres endelige valg af ungdomsuddannelse, som de nu er midt i. De befinder sig godt på de forskellige skoler og føler de valgte rigtigt. |
|
Resurser |
| Der er ikke anvendt ekstra tidsmæssige
resurser til projekter. Heldigvis råder skolevejlederen over et beløb, som kan udnyttes
til transport til "fjernere rejsemål". Det har vi benyttet os af i stor stil.
Bemærk Rudkøbings placering på Danmarkskortet. For gennem et skoleforløb/udskolingsforløb at opnå positive resultater mht. til indsatsområdet elevers medindflydelse og medbestemmelse, kræves der nødvendigvis megen tid til at vejlede den enkelte elev og til at lade den enkelte komme i "rampelyset" og turde. Når dette hjørne af det store projekt ser ud til nogenlunde at være lykkedes, mener vi det skyldes, at der kun var 16 elever i klassen, og elevernes ballast fra selvværd/ligeværdsprojektet i 8. og 9. klasse, hvor der var ekstra resurser til både lærere og elever. |
Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang? |